MASSAGER DER BEVÆGER

Under Corona-epidemien og den berøringsangst, vi alle oplevede i flere år, har der været en uhensigtsmæssig tendens til at mellemmenneskelig fysisk kontakt har været stærkt begrænset.

Det er tid til at genlære og opdyrke den naturlige berøring. Både børn og voksne har brug for fysisk berøring og bevægelse. Det er lige så essentielt for et godt liv som sund kost og søvn.

Huden er kroppens største organ og musklerne/kødet indenunder udgør størstedelen af dit fysiske jeg. Via sanselig og indfølende massage inviteres vi til at genopdage, genetablere og vedligeholde den naturlige følelse af at være levende og bevægelige mennesker i en levende og bevægelig verden.


En alternativ og personlig massagepraksis

Konceptet og grundtanken bag BEVAEGELIG er, at her ikke er en eksakt forhåndsdefineret hyldevare eller udbytte, som kan bestilles, gives, fåes eller forventes. Wellness-/meditationsmassagen hverken vil eller skal noget. Her er ingen behandlingsgaranti og ingen vil blive behandlet. Jeg er ikke ekspert i dig, dit liv og din krop. Det er du.


Ikke to mennesker er ens og ikke to dage er ens. Dermed kan naturligvis heller ikke to massager være ens. Uanset hvor dygtig og veluddannet en massør er, så vil massagen altid bære præg og få karakter af det menneske, der ligger på briksen/madrassen. I en massage hos mig mødes vi menneske til menneske og ikke behandler til klient. Nogle mennesker er dog ikke åbne for og i stand til at være i den "flydende følelse", som Wellness massagen inviterer ind i. Nogle mennesker har ønsker og behov for at være klient og modtage behandling med fokus på en lidelse, hvilket der heldigvis er mange andre, som tilbyder.


Denne alternative tilgang betyder i praksis, at du her bliver mødt af mig i øjenhøjde som DU ER og som JEG ER. Jeg åbner en ramme og leder massagen opmærksom i hvad der rører sig og hvordan du i og med din krop kan og vil bevæges på min briks.


I den indledende samtale sætter vi således dagens ramme for den aktuelle massage med mulighed for at justere undervejs. Det er en meditativ helkropsmassage men også en individuelt tilpasset massage, hvor der, hvis stagnation/invitation mærkes, kan tillægges særlig opmærksomhed ved ansigt, lænd, nakke, skuldre, lægge eller andet.


En personlig massage med et professionelt udgangspunkt

Med udgangspunkt i flere massør-uddannelser og -kurser samt en årelang nysgerrighed og interesse for mennesker, bringer jeg min personlige viden, erfaring og bevægelseskompetence ind i massagen. Jeg er på nuværende "Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør" (100 timer), "Mahamudratantramassør" (360 timer) samt "Certificeret Thai Yoga Massør" (30 timer). Løbende udvider jeg mine kompetencer via praksiserfaring og kontinuerlig deltagelse i relevante uddannelser, supervision og kompetenceudvidende læringsmiljøer og praksisfællesskaber.

HVORDAN ER

MASSAGE-RAMMEN

  • I en kort indledende samtale taler vi om dagens wellness-/meditationsmassage ramme og evt. OBS-punkter.
  • Massage foregår med mindre andet er aftalt på briks.
  • Lokalet er opvarmet til behagelig temperatur.
  • Under massagen vil der være musik tilpasset massagen og et minimum af snak.
  • Tæppe og/eller håndklæde sikrer at du aldrig føler dig kold eller unødigt eksponeret på de dele af kroppen, der ikke berøres.
  • Der masseres primært med abrikoskerneolie/mandelolie tilsat æteriske olier. Ved ansigtsmassage anvendes ay.ervediske olier af mærket Khadi.
  • En massage varer 1 time inkl. samtale. Længere massager og evt. guidet medition aftales på forhånd.